Diagnosticér hurtigt med præcise billeder
Med sine avancerede funktioner og høje billedkvalitet er MyLab™A70 ideel til et bredt spektrum af anvendelsesområder, fra akutte traumer til komplekse vurderinger. Den intuitive brugerflade gør betjeningen enkel, og de AI-drevne værktøjer hjælper med scanningsarbejdet og lader dig fokusere på patienten.
Få over en times scanning uden strøm
Betjeningspanelet består af en stor tabletlignende touchskærm og et tastatur. Du kan vælge mellem to forskellige udformninger af tastaturet, så det passer bedst til dine opgaver. Det genopladelige batteri (option) giver dig mulighed for en til to timers scanning uden strøm tilsluttet.
Arbejd effektivt med avancerede AI-værktøjer
Du kan nemt skifte mellem forskellige prober, når du står i travle situationer. Med 5 + 1 probeporte er du klar til en ny undersøgelse på ingen tid. Der findes et bredt udvalg af prober til scanneren.
De indbyggede AI-værktøjer hjælper med automatisk billedoptimering og arbejdsflow, fx eScan, Autoscan og eDoppler. Derudover understøtter A70 avancerede målinger som strain-analyse og lever-elastografi.
Kom hurtigt i gang med scanningen
Systemet starter op på under 45 sekunder fra fuld nedlukning og på 15 sekunder fra standby, så du hurtigt kan gå i gang med scanningen. MyLab™A70 er udviklet med fokus på lang levetid og hygiejne, og materialerne er valgt til at modstå hyppig desinfektion. Den store skærm kan desuden kombineres med en 24″ OptiLight-monitor, hvilket giver bedre visning og øger arbejdskomforten under længere scanninger.

Driftsikker ultralyd til militært brug
I felten er det umuligt at forudsige, hvilken skade eller tilstand du står overfor. Derfor er MyLab™A70 udstyret med avancerede værktøjer og den nyeste teknologi, der sikrer hurtig og præcis diagnostik, når hvert sekund tæller.
Systemet er robust og designet til at levere pålidelig billeddiagnostik under krævende forhold.
Den kompakte størrelse og muligheden for batteridrift gør A70 velegnet til mobile klinikker, felthospitaler eller beredskab. AI-værktøjerne hjælper med at reducere arbejdsbyrden, mens det rengøringsvenlige tastatur sikrer hurtig desinfektion mellem brug.
Kort om MyLabATM70
- Sikker netværksforbindelse inkl. live streaming og fjernstyring
- Mål: 1340-1600 (H) x 560 (B) x730 (D) mm
- Vægt: 75 kg
Relaterede produkter
MyLab™A70
Varenr.
0,00 DKK
Har du spørgsmål?
Bliv ringet op af en produktspecialist.
Vi passer på dine personoplysninger. Læs vores persondatapolitik for at se, hvordan vi behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har.








