SPECT/CT-scanner til scanning af mus

19.04.2021

Minerva Imaging tager en ny SPECT/CT-scanner i brug til præklinisk forskning inden for onkologi og hjerte-kar-sygdomme.

SPECT/CT-scanning af mus

Om ikke så længe tager Minerva Imaging deres nye nanoScan SPECT/CT i brug til forskning inden for onkologi og hjerte-kar-sygdomme.

Minerva Imaging i Ølstykke udfører præklinisk forskning i forbindelse med hurtig og effektiv udvikling af lægemidler. Det betyder, de har brug for at scanne dyr som fx mus.

Den nye scanner skal mere præcist hjælpe forskerne med at udvikle lægemidler til targeteret behandling af kræft og scanneren bliver en værdifuld tilføjelse til Minerva Imagings øvrige udstyr.

Scanneren er lidt bredere end en dør

Installationen hos Minerva Imaging gik godt. Men selvom scanneren er lille i forhold til den typiske SPECT/CT-scanner, var den alligevel for stor til at komme gennem døråbningen på laboratoriet. Det kunne vores teknikere heldigvis løse ved at skille scanneren ad og samle den igen på den anden side af døren.

Forskerne får også en PET /CT-scanner i samme rum

Minerva Imaging har også investeret i en PET/CT-scanner. Den skal vi om et par måneder installere i samme laboratorie. Den skal også bruges til scanning af smådyr.

Se mere om prækliniske scannere fra Mediso

Tilbage

keyboard_arrow_up