Clarius: ultralyd direkte på mobil og tablet
19.02.2026
Santax Medico introducerer nu Clarius, en lille, håndholdt og trådløs ultralydscanner til point-of-care. AI optimerer automatisk dine ultralydbilleder.
Scan direkte til din mobil eller tablet
Clarius scanner direkte til din mobil eller tablet, og med den tilhørende app er du i gang på få sekunder uden kabler eller andet udstyr. Få hurtigt overblik over patientens tilstand og vurdér billederne med det samme uden at gå på kompromis med billedkvaliteten.
Hvad kan Clarius bruges til?
Clarius kan bruges til en lang række undersøgelser som abdominale scanninger, lunge- og hjertevurderinger, vaskulære undersøgelser, MSK og overfladiske strukturer.
Du kan udføre hurtige bedside-vurderinger, akut triagering og opfølgende scanninger uden at flytte patienten. Scanneren giver også vejledning under injektioner, blokader, kateteranlæggelse, drænage, punkturer og biopsier.