Forår/sommer 2024

Rigshospitalet har reduceret stråledosis til børn

Region Hovedstaden har investeret i et nyt røntgensystem til røntgenafdelingens rum 25. rummet bliver brugt til et væld af gængse undersøgelser som knogler, thorax og lignende. Med det nye system har radiograferne opnået en reduktion af stråledosis på børneundersøgelser. Reduktionen sker ved hjælp af intelligent støjreduktion, der er baseret på AI.

Radiograf og superbruger Eden Edery (th.) i rum 25, hvor sekretær Lisbeth Ladegaard (tv.)
er sprunget til i rollen som patient til ære for fotografen.

Intelligent støjreduktion

Der er umiddelbart ikke noget sci-fi over det nye udstyr i rum 25. Men inde i PC’en gemmer der sig en lille tryllestav, som fjerner billedstøjen og giver skarpe, klare billeder uden tab af anatomiske detaljer. Tryllestaven er en AI-baseret billedbehandlingssoftware med 10 justerbare trin, der giver radiograferne mulighed for at tilpasse niveauet efter behov og sikre den bedste diagnostik.

Når radiograf og superbruger Eden skal udpege den mest fantastiske ting ved det nye røntgensystem, så vender pegefingeren mod den intelligente støjreduktion.

 

Intelligent Noise Reduction

  • 𝗕𝗲𝗱𝗿𝗲 𝗯𝗶𝗹𝗹𝗲𝗱𝗸𝘃𝗮𝗹𝗶𝘁𝗲𝘁 uden tab af fine strukturer.
  • 𝗙𝗹𝗲𝗿𝗲 𝗱𝗲𝘁𝗮𝗹𝗷𝗲𝗿 𝗶 𝗹𝗮𝘃𝗸𝗼𝗻𝘁𝗿𝗮𝘀𝘁𝗼𝗺𝗿𝗮̊𝗱𝗲𝗿 for at opnå en bedre diagnostik.
  • 𝗠𝘂𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱 𝗳𝗼𝗿 𝗮𝘁 𝗿𝗲𝗱𝘂𝗰𝗲𝗿𝗲 𝗱𝗼𝘀𝗶𝘀 med op til 50 %, uden at gå på kompromis med billedkvaliteten.


Den største forandring det nye udstyr har givet

Radiograf og superbruger Eden er glad for det nye røntgensystem: - Den største forandring vi oplever med det nye udstyr, er nok letheden ved bevægelse af røntgenrøret. Røret glider super let og galant over skinnerne, og det er nemt at kippe og rotere det til den ønskede position. Derudover gør vi godt brug af live-kameraet, især til børneundersøgelser, hofter eller patienter der har svært ved at holde balancen selv.

Live-kameraet giver brugeren et godt overblik over patienten under hele undersøgelsen. Kamerabilledet vises både på rørenhedens display og i betjeningsrummet.

Af andre fordele ved udstyret nævner Eden også den trådløse fjernbetjening. Den er med til at forbedre arbejdsgangen og effektiviteten i rummet. Fjernbetjeningen gør det hurtigt og let for brugerne at justere røntgenrørets position på en ergonomisk måde, uden de skal stå med armene over skulderhøjde.
 

Radiograf Eden i rum 25. Sekretær Lisbeth agerer patient

Stabil arbejdshest med lave levetidsomkostninger

Det nye røntgensystem hedder Precision i5. Det har motoriserede bevægelser og et hav af autopositioner. Radiograferne betjener røntgenrøret fra en stor, rengøringsvenlig touchskærm med baggrundslys, der skifter farve afhængigt af status på røret. Skærmen giver adgang til alle informationer på et sted: Billeder af de sidste eksponeringer, justering af dosisparametre, røntgenrørets kipning, blændestørrelse, SID m.m.

Røntgensystemet er produceret af Arcoma i Sverige, som er kendt for at levere robust røntgenudstyr af høj kvalitet. Systemet har en lang levetid og et minimalt servicebehov. På den måde holdes levetidsomkostningerne nede. 

Rigshospitalet har valgt en konfiguration af Precision i5, der foruden loftenheden består af tre trådløse detektorer, en lungestand og et patientleje med antikollisionssensorer, der forhindrer lejet i at køre mod ting der evt. står under lejet.

Radiograf Eden og sekretær Lisbeth som patient

Ens brugerflade i flere rum

Da det gamle udstyr i rummet var udtjent, valgte afdelingen et nyt udstyr, hvor brugerfladen er den samme som i flere andre rum på Rigshospitalet. 

Vi har spurgt superbruger Eden, hvad det betyder for personalet at have samme brugerflade i flere røntgenrum: - Nem tilgang, nem oplæringsfase og superbrugerarbejde, lyder svaret. Radiograferne skal kun sætte sig ind i én software, og menuerne på systemerne er ens. Det betyder, at personalet ikke skal omstille sig hele tiden. 

Radiografens bud: hvor passer Precision i5?

Precision i5 er et alsidigt system til mange typer af rum og funktioner. Radiograf og superbruger Eden vil anbefale Precision i5 til alle knogle- og thoraxrum. Særligt pga. den intelligente støjreduktion, der gør det muligt at arbejde videre med at reducere dosis til patienten.

Trådløse detektorer med enestående billedkvalitet og lav vægt

Detektorerne giver en enestående billedkvalitet og er lette for radiograferne at håndtere, når de skal lave frie optagelser af fx en hånd eller en fod. 
Kulfiberkonstruktionen holder vægten på detektorerne nede, og så er det et stort plus, at de er vand- og støvtætte (IP57). De kan modstå alle slags patientuheld og er testet til at kunne være nedsænket i vand i en halv time. Væsker kan derfor heller ikke trænge ind under rengøring.

 

Trådløse detektorer med indbyggede målekamre

De tre trådløse detektorer har indbyggede AEC-målekamre. Det betyder, at radiograferne kan bruge AEC-teknik til frie optagelser i seng eller med detektor på lejepladen. Målekamrene i detektoren giver røntgengeneratoren besked, når den valgte mængde stråling er opnået, og generatoren skal stoppe eksponeringen. De indbyggede målekamre er med til at holde dosis nede.


Teknikerne har været nemme at få fat i

Personalet på Afdeling for Røntgen og Skanning fortæller, at afdelingen har haft et fint samarbejde med Santax Medico i forbindelse med det nye rum. I opstartsfasen var der nogle tekniske udfordringer med den trådløse forbindelse fra detektorerne. Det gav superbrugerne oplevelsen af, at det var en lidt hård begyndelse. Røntgenteknikerne fik lokaliseret fejlen, og apparaturet kører nu 100 % stabilt og uden fejlmeddelelser.

Radiograf og superbruger Eden: - "Vi har et fint samarbejde, og teknikerne har været nemme at få fat i og altid tilgængelige ved fejl og mangler samt spørgsmål. De er hurtige til at løse de problemer, der kan opstå."

 

Overradiograf Helene Vibeke Humlum Søgaard og Chefradiograf Johnny Madelung

HVOR

Rigshospitalet
Blegdamsvej
Afdeling for Røntgen og Skanning
Rum 25

 

HVAD

Precision i5 DR-system inkl.:
1 stk. Lungestand
1 stk. Patientleje
3 stk. trådløse detektorer:
CXDI-420CW (2 stk.)
CXDI-820CW (1stk.)


Vil du vide mere om røntgenudstyret?


Højteknologisk og ergonomisk DR-system Precision i5

 

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig?

Vores specialister er altid klar til en uforpligtende snak.

Bliv ringet op

Vi beskytter dine personlige oplysninger. Læs vores privatlivspolitik for at se, hvordan vi behandler dine oplysninger og hvilke rettigheder, du har.

keyboard_arrow_up