Sommer 2026
Herlev Hospital har fået mere detaljerede endoskopibilleder
På Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme på Herlev Hospital har personalet fået opdateret deres pentaxplatform til gastroskopi. Det giver lægerne et mere detaljeret billede af slimhinden under undersøgelserne.
De nye i20c-gastroskoper og INSPIRA-processorer erstatter afdelingens ældre platform og giver samtidig en ergonomisk løsning, der er lettere at håndtere i hverdagen og som er bagudkompatibel, så afdelingen fortsat kan benytte deres eksisterende skoper fra Pentax.
På billedet er det sygeplejerskerne Laila Sundstrup (tv) og Tanja Hansen (th) ved noget af det nye udstyr.

Personalet har fået kendt udstyr i ny version
Afdelingen har anvendt samme endoskopiske pentaxplatform i mange år. Derfor var det naturligt at fortsætte med en løsning, de allerede kendte, da endoskopudstyret skulle opgraderes.
Lægerne kan se flere detaljer i slimhinden
Med de nye processorer og gastroskoper har afdelingen fået en moderne løsning til fleksibel endoskopi med 4K-billedkvalitet. Processorerne bruger digitale billedteknologier til at fremhæve detaljer i slimhinden, så endoskopørerne får et tydeligere billede under undersøgelserne.
Brugerne oplever samtidig, at billedet også er blevet forbedret, når processoren anvendes sammen med ældre skoper. Det er en vigtig del af opgraderingen, fordi INSPIRA-processoren er to generationner bagudkompatibel med eksisterende skoper fra Pentax. Afdelingen kan derfor fortsætte den daglige drift med både nye og ældre skoper.
”Skoperne er meget nemmere at håndtere i forbindelse med den manuelle vask.
Det er ikke længere nødvendigt at tjekke at ”soaking cap” sidder rigtigt eller er sat på.”
- Tina Pamperin, endoskopiassistent på Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme på Herlev Hospital
Endoskoperne er lettere at håndtere i hverdagen
De nye gastroskoper er udviklet med fokus på både billedkvalitet og ergonomi. Skoperne giver et detaljeret endoskopibillede og er samtidig designet med et lettere, slankere og mere ergonomisk manøvrehåndtag. Det betyder, at skopet ligger bedre i hånden og er lettere at håndtere under undersøgelserne.
Endoskoperne har nemmere tilslutning og vask
Tilslutningen til processoren er blevet enklere. De nye gastroskoper har et mindre, vandtæt stik, som kan håndteres med én hånd og som ikke kræver beskyttelseshætte under vask.
”Det er nemmere at tilslutte skoperne til vores connections i vaskemaskinen”, siger endoskopiassistent Tina Pamperin.

Sygeplejerskerne Laila Sundstrup (tv) og Tanja Hansen (th)

”Der har ikke været nogen issues. De er altid på pletten, når vi ringer.”
- Endoskopiassistent Tina Pamperin om afdelingens samarbejde med Santax Medico.
En opgradering, der også passer til eksisterende endoskoper
For Herlev Hospital betyder opgraderingen, at afdelingen har fået en fremtidssikret "state of the art" løsning til gastroskopi, samtidig med at de kan bygge videre på udstyr, de allerede kender. Resultatet er bedre billedkvalitet og lettere håndtering.
Vil du vide mere om
Videoprocessor og Endoskoper
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig?
Vores specialister er altid klar til en uforpligtende snak.