Forår 2018
Suveræn billedkvalitet hos Gastroenheden i Herlev
Gastroenheden på Herlev hospital har opgraderet tre operationsstuer med nyt endoskopisk udstyr. Både patienter og personale kan glæde sig over opgraderingen. Personalet har fået en suveræn billedkvalitet at arbejde med, og patienterne har fået en dokumenteret højere opdagelsesrate og en mere behagelig oplevelse af skopien.
Afdelingssygeplejerske Jannie Nielsen, sygeplejerske Anne-Mette Tiettje og professor Peter Vilmann
Gastroenheden har til det nye system købt syv nye endoskoper. Blandt andet det nye G-EYE ballonskop. For enden af G-EYE™ sidder en integreret latex-fri ballon. Når lægen pumper luft i ballonen og trækker den tilbage gennem patientens tarm, udspiles folderne i tarmen og polypper som ellers kan gemme sig i folderne, kommer til syne. Der er ved studier påvist en forbedret opdagelsesrate på 29,8 %. Hvis lægen finder en polyp, kan han pumpe ballonen helt op, og på den måde fæstne skopet, så det er lettere at fjerne polyppen.
Til to af de nye skoper har Gastrohenheden valgt navigationssystemet SCOPEPILOT, som giver en ægte 3D præsentation af koloskopets forløb og placering i tyktarmen. SCOPEPILOT giver sammen med det helt nye HD+ navigationskoloskop et knivskarpt billede og en effektiv loop-håndtering der sparer patienten for ubehag og smerte.
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig?
Vores specialister er altid klar til en uforpligtende snak.