Forår 2025
Aalborg Universitetshospital:
Sådan sparer ØNH-afdelingen tid og penge
Et helt nyt skab har fået plads i et lille skyllerum på øre-, næse-, halsafdelignen i Aalborg. Skabet ser måske ikke ud af så meget, men det gør en kæmpe forskel for afdelingen. Det nye skab er et UV-skab til desinficering af afdelingens kanalløse endoskoper. I store træk fungerer skabet sådan, at personalet hænger endoskopet ind i skabet, lukker lågen og trykker på start.
Specialeansvarlig sygeplejerske Anne Brøndbjerg
Fra en halv time til 60 sekunder
På bare 60 sekunder kan personalet nu desinficere endoskopet, så det kan tages i brug til næste patient. Før de fik det nye UV-skab ville en vask tage omkring en halv time. UV-skabet har ikke bare effektiviseret arbejdsgangen. Det skaber også betydelige besparelser på kemi, vand og skopreperationer.
Afdelingen har regnet ud, at de hvert år kan spare:
260.000 liter vand, 3.120 liter kemi og et betydeligt beløb på reparation af endoskoper, da håndteringen af skoperne er mere skånsom i forhold til en traditionel vask. Som et ekstra plus, kan afdelingen nøjes med færre skoper, da de ikke længere skal vente på skoper, der er til vask.
Vi er meget glade for skabet
”Vi er meget glade for skabet”, siger sygeplejerske Dorthe Besser Jakobsen. ”Med det kendskab, vi har til skabet nu, så fungerer det rigtig godt. Vi kunne måske godt drømme om, at der kunne være flere end ét skop i skabet, men det er en lille ting. Skabet klarer desinficeringen på 60 sekunder, så der bliver hurtigt plads til et nyt endoskop. Jeg er blevet så glad for den nye teknologi, at jeg også ønsker mig en bordmodel til desinficering af mindre ting som instrumenter og mobiltelefoner”.
På billedet th.: Sygeplejerske Dorthe Besser Jakobsen
Men virker UV-desinficering lige så godt som traditionel vask?
Det var afdelingens største forbehold, da de blev præsenteret for skabet. Hygiejnesygeplejerskene ville selvfølgelig være sikre på, at UV-lyset rent faktisk kan desinficere. Iflg. omfattende studier på sygehuse i Holland, Tyskland, Belgien og Italien er UV-lyset i gennemsnit mere effektiv end traditionel vask. Skabet er altså både en økonomisk, effektiv og miljøvenlig løsning.
UV-skabet er virksomt mod bakterier, sporer, svampe, mykobakterier, tuberkulin og vira. UV-lyset virker på hele spektret af bakterier og garanterer minimum en log-4-reduktion.
På billedet tv.: Anne Brøndbjerg, Specialeansvarlig sygeplejerske
Så let er det at bruge UV-skabet
- Tør endoskopet af og lav en leaktest
- Scan din personlige stregkode og stregkoden på endoskopet.
- Sæt endoskopet på plads i skabet og luk lågen
- Tryk på start og vent 60 sekunder
- Sprit dine hænder af
- Scan din stregkode
- Tag endoskopet ud af skabet igen. Det er nu klar til brug på ny.
Det er let at komme i kontakt med Santax Medico
SOSU-assistent Christine Wilczynski fortæller, at det er let at komme i kontakt med Santax Medicos teknikere, når der opstår spørgsmål.
Fra venstre SOSU-assistent Christine Wilczynski og sygeplejerske Dorthe Besser Jakobsen fra ØNH-afdelingen i Aalborg.

Hvor
Aalborg Universitetshospital (Syd)
Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling

HVAD
UV-skab til desinficering af kanalløse endoskoper
Model D60
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig?
Vores specialister er altid klar til en uforpligtende snak.