Vil du være Territory Manager i vores Ultralyddivision?

Territory Manager Ultrasound


Vil du være med til at gøre en forskel for de danske sygehuse og klinikker?

Du har nu mulighed for at blive en del af Ultralydssalgsafdelingen hos Santax, som Territory Manager for Sjælland. Santax Medico har i 65 år leveret højkvalitetsprodukter til sine kunder, og du vil derfor tiltræde en stilling, hvor du skal kombinere pleje og udbygning af eksisterende kunder samt opbygge nye kunderelationer og derved ny forretning.

Teamet opbygger og udvikler langvarige relationer med sine kunder indenfor sygehusene, privathospitaler og udvalgte speciallæger via dialog, tilstedeværelse og høj service.

Stort ansvar og selvstændighed

I rollen som Territory Manager får du ansvaret for hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor du kommer til at benytte din erfaring indenfor medicoteknisk udstyr, hvad enten du har opnået den via en lignende rolle, fra en fagrolle på et hospital eller fra en mere teknisk rolle med udstyr. Du vil i samarbejde med den danske salgschef sætte retningen og lave planerne, men det er dig, som har ansvaret for at føre det ud i livet – naturligvis med support af dine kollegaer. Det er en meget selvstændig rolle som tilbyder stort ansvar og stor frihed til at gøre det du mener giver bedst værdi for forretningen i dit område.

Dine karakteristika

Din personlighed er kendetegnet ved engagement, drive, selvstændighed, høj faglighed, vedholdenhed, ansvarlighed samt team-og serviceorienteret. Du går struktureret til værks og er proaktiv i din måde at arbejde på, og du trives og motiveres af at bygge relationer og være ude hos dine kunder.

I din dialog kommunikerer du let og flydende på dansk, ligesom du kan begå dig på engelsk i både skrift og tale.

Udvikling

Du vil få oplæring i såvel produkter som marked og får mulighed for at deltage i faglige messer og kongresser i både ind- og udland. Med andre ord en hverdag med faglig og personlig udvikling hvor du får mulighed for at skabe gode resultater og selv planlægge din dag og opgaver.

Santax Medico har i mere end 65 år leveret moderne og kundeorienterede løsninger inden for billeddiagnostisk udstyr. Med hovedkontor i Danmark og regionskontorer i Stockholm, Oslo og Helsinki er hurtighed, kompetence og fleksibilitet centrale værdier. Santax Nordic koncernen har 70 medarbejdere fordelt på egne datterselskaber i hele Norden.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Research Manager Joan Hemmingsen eller Director, Christian Winther på +45 70 20 12 75. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Sjælland
 

Søg jobbet her

keyboard_arrow_up